Flugtskydning.
Ny sæson starter 1. lørdag i februar på Odense Skydecenter.
Odense Jagt- og skytteforening opfordrer alle skytter til at vedligeholde skydefærdigheden med haglgevær. Det gøres effektivt på en flugtskydningsbane, og foreningens hjemmebane er Odense Skydecenter, Kærby Mose, Kærbygårdevej 15, 5220 Odense SØ (http://odenseskydecenter.dk/).
Generel skyderækkefølge på Odense Skydecenters jagtbane er: Højreduer, bagduer, venstreduer og spidsduer. Er der ledig, f.eks. ved start, må der startes alle steder, derefter SKAL man fortsætte jvf. ovennævnte rækkefølge uanset hvor man starter.
Den 2. lørdag i februar afholder foreningen en flugtskydningsdag for alle medllemmer. Her betaler foreningen 40 lerduer til hver skytte.
Deltagelse er helt frivilligt, men foreningens ønske er, at til februar skydningen tilmelder så mange som muligt sig til den efterfølgende "Holdskydning", som foregår fra 1/4 til 1/7, se evt. på følgende link (http://www.holdturneringfyn.dk/index.htm). Som det fremgår af Holdturnering Fyn's hjemmeside, er der flere rækker, som passer til enhver skydefærdighed.
Medlemmer, som kommer på et hold, får udleveret en skydevest med foreningens logo til ejendom, og foreningen betaler turneringsgebyret for alle hold.
Odense Jagt- og skytteforening vil gerne være med til at øge jeres træfsikkerhed både på jagt og til lerduer, derfor opfordre vi alle nuværende som nye medlemmer M/K til at øve sig på skydebanen og evt. deltage på et flugtskydningshold.
Alle skal tilmelde sig i klubhuset til en OJF repræsentant (ikke ved skranken) og meddele om i skyder på et etableret hold og hvilket, eller i er interesseret i at skyde på et hold. Sidstnævnte skal oplyse navn, adresse, mail og mobilnr.
Resultater skal afleveres i klubhuset til OJF´s repræsentant efter skydningen.
For nuværende har vi 3 hold i forskellige klasser og vi glæder os til at se rigtig mange OJF jæger og flugtskytter denne dag, så vi evt. kan få et eller flere nye hold oprettet. Det er rigtigt lærerigt og hyggeligt at skyde holdskydning og nye hold starter i A-rækken, hvor alle uanset træffeantal kan være med. Snak gerne med nogle jagtkammerater om at starte et nyt hold op (min.5 M/K), da vi ikke kan garantere plads på de eksisterende hold.Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med oplysning om navn, adresse, mail og mobilnr. og gennemsnitlig antal træffer ud af 40jagtduer senest en uge før.
Er nogen nye interesserede forhindret i at møde, men kunne tænke sig at skyde på et hold, skal i sende en mail tilDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Spørgsmål kan rettes til Arne Larsen / Formand og holdskydningskoordinator Mob. 40401223,