Velkommen til OJF

Tornoe Odense Fjord

 

Odense Jagtforening byder alle jægere velkommen i et fælleskab omkring jagt, skydning og uddannelse. Vi tilbyder mange forskelliege aktiviteter som du kan læse meget ere om på disse sider. Syntes du der mangler noget, skal du være velkommen til at kontakte os, så ser vi om vi kan opfylde dit ønske. 

Brænder du for jagt og jagtens sag? I så fald er du mere end velkommen til at træde ind i de aktives rækker. Vi har hårdt brug for ildsjæle af alle slags.

CVR OG KONTO

CVR
35173420

BANK
REG: 0828

KONTO:
0000750972

Af Henrik Grønlykke,

Blev samlet op i Odense 01.10.2017 af Camilla og Jørgen, der viste sig, at vi sammen blev et rigtig godt trekløver på hele tur arrangementet. Turen gik via Kastrup/ Dobling med lejebil til destinationen, hvor vi var fremme sent om aftenen klar til jagten næste morgen kl.6.

Irland Kerry området er et utroligt smukt og betagende jagtland. Det kan anbefales for de riffel jæger, der sætter udfordringen i højsæde på jagten efter den sky Sikahjort. Det kræver en god kondition med masse af træning på skydebanen på mere end de sædvanlig 100m. Udstyret skal være af god kvalitet, især fodtøjet, der skal bære jægeren og sikrer, at sålen har kontakt med terrænet og stabiliserer jægerens vægt og balance. En god rygsæk, der kan indeholde riflen, er at foretrække, da det giver bedre stabilitet end en alm. rygsæk og riflen over skulderen. Det måtte jeg sande.

Niels er en jæger af pasion, der kender sit jagtterræn, hvor vildtet ynder at færdes. Han er en dygtig jæger, man har dyb respekt for hans viden og formåen til at spore en sikahjort, og hans syn er næsten som en 7x50 kikkert.

 

Mandag den 2. oktober. Morgenjagten gav genlyd af få brunsthjorte i morgendisen længere nede på bjergsiden. Vor eneste selskab var en tårnfalk på nær hold. I området hvor Camilla og Jørgen sad, så de en sikahjorte, der ikke kunne skydes til. Vi kørte tilbage til hotellet spiste morgenmad. Drog ud sidst på eftermiddagen til området Glengarriff. På den øvre del af bjerget på et snævert plateau med den skønneste og mest betagende udsigt over bjergsiden og dalen, tog Niels og jeg anstand. Imedens, vi nød scenariet af irsk natur, kom en spidshjort nærmere æssede helt ind på ca. 15m, uden at fornemme vore tilstedeværelse. Vinden var god i vores favør.

Niels viskede, der nede går hjorten... kunne ikke se den...så i en forkert retning. Der, der pegede han...se, der er den... væk... minutterne gik... der stod den, og udstødte sit underlige brunst kald. Afstandsmåleren viste 260m... hjorten gik... kom frem igen. Nu sagde afstandsmåleren 230m. Hjorten stod lidt skråt spids på og betragte os. Prøvede at finde anlæg på klippen. Ikke specialt godt, i forhold til hjorten var kommet for langt mod højre side. Holdt vejret... Nu eller aldrig.

Kuglen blev sluppet. Hjorten gik ned i knaldet. Det var helt surrealistisk, Niels sagde: ” Til Lykke ”... Her fra samme klippefremspring skød Camillas far Knud sin hjort i 2015... Hyggeligt at tænke på.

Ned til hjorten og tog den til skue, prægtig ulig tiender. Skuddet var gået ind ved hals/skulder 120gr. 6,5x55 Nosler ballistic tip.

Hjorten blev brække og skulle slæbes ned til nærmeste vej. Det blev det længste slæb. Næsten 1500m igennem kløfter under grandtræer vandløb og forhindringer af en hver art med riflen over skulderen badet i mit eget sved. Aldrig har en kold øl smagt så godt, da vi endelig kom hjem ved 22 tiden.

DSC00767

Tirsdag den 3. oktober. Kører ud til et nyt jagtområde Claydagh Valley kl.6 om morgenen. kl.07.50 høres et skud. Det skulle vise sig, det blev Camillas dag! Men var det hende der skød? Var en tanke, før glæden på Camillas vegne, blev til vished... En flot otte ender nedlagt med et sikkert hals skud i et smukt hede område med sø, mose med solopgang over landskabet, som var det et maleri fra guldalderen, der blev levende.

Morgenmaden blev indtaget i en lille hyggelig by Kenmare med gode indkøbs muligheder samt pop besøg, inden jagt turen gik til Kilgarvan - Gortnaboul og efterfølgende indtog vor med bragte mad på den højst beliggende pop. Aftenjagten på anstand ved Kealkill – Derreencollig. Ingen Sika hjorte i udsigt den dag.

Onsdag den 4. oktober. Ingen sikahjort i udsigt.

Torsdag den 5. oktober. På gedejagt til Waterville - Killagurteen Det var en utrolig smuk køretur til området, hvor vi skulle jage vildged ude ved kysten. Terrænet er ret ufremkommeligt. Vi kommer frem til et større plateau. Camilla og Jørgen indtager plads på første parket filmer, nyde de strabadser Niels og jeg skal igennem for at forcerer en dyb klippe kløft. Et terræn der ikke er velegnet for efterhånden gang besværede trætte ben. Der skulle følge trop med Niels, der sprang rundt som en anden gemse på klipperne.

Der er en 12 – 15 geder. Får anvist en hvid kravler fremad og fremad. Pulsen banker sveden løber ned i de svidende øjne er næsten fremme ved et klippefremspring, hvor jeg kan få anlæg på Niels rygsæk. Finder geden i sigtekikkerten, afsikrer og stikker snellen... Kuglen slippes... Geden fejlbedømte jeg afstanden til. Afstandsmåleren funkede ikke. Jeg holdt højt på ryggen, men skuddet traf ved forbenet på bugen og geden gik.

Kom på skudafstand på en 60 – 80 m. Geden faldt for en bladkugle uden at opgive. Et fangst skud på halsen sendte den til tælling.

IMG 0400

Anstrengelserne for at komme på skudhold trak tænder ud på en snart folkepensions berettiget riffel jæger... der måtte bade i sit eget sved flere gange og mærke udmattelsen var nær. Med tanken om tiden er ved at være passe` for det svageste led øjet og det bagved liggende. Knagen til riflen i mørket, er til at få øje på!

Hen under aften, er vi kørt til bagsiden af det bjerglandskab. vi jagede i tidligere på dagen. Kilgarvan – Baureragh. Vi kører op i ca. 300m højde. Går ud i skoven mod grænsen til den åbne bjergside og dal. Spotter en hind med kalv på ca. 300m, der fordufter ved vores blottet tilstedeværelse. Vi går opad. Pludselig ser vi en seksender med en hind. Forsøger at få anlæg på en hegnspæl...hjorten står fint med siden til; men hinden står bag hjorten. Der kan ikke afgives skud! Solnedgangen nærmer sig med raske skridt. Niels finder et langs gående bælte, der strækker sig fra bunden mod toppen af skoven, hvor der er ryddet skov. Vi sætter os og venter... Niels efterligner hjortens kalden... Få minutter, så er det sidste sol strejf forsvundet bag gullig brink... Pludselig bag os ca. 40m kalder hjorten. Det er absolut sidste minut... hjorten løfter hovedet og udstøder det unik kalden, der ikke kan beskrives. Måske som et sørgmodig æsel, der har slugt en sækkepipe? Slipper kuglen på hals/bringe. Hjorten forender i knaldet sammen med den sidste solstråle over bjergets horisont. De skønne øjeblikke, hviler for en stund på nattehimlen, de lyse øjeblikke venter på morgen stunden!

Tak til Camilla og Jørgen, for uden deres deltagelse, var jagtturen ikke den oplevelse den blev. Fuldendt med den essentiel humor og kemi, der får alt til at gå op i en højere samhørighed i et super godt team.

                                                            Knæk og bræk 

                                                        Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Beretninger

-Læs mere her

Links til sider

Leje af jagtpramme.

-Læs mere her.

Odense Jagtforening i pressen

Copyright © 2017. Odense Jagtforening